*Velkommen til  Munke Bjergby sogns hjemmeside*


Hvor skal vi henvende os ...

- når et barn er født  


Den "gule" fødselsanmeldelse (i udfyldt stand) fra jordemoderen samt forældrenes vielses- og dåbsattester sendes eller afleveres til sognepræsten, Kirkebakkevej 26. Er moderen ugift, skal kun hendes dåbsattest afleveres.

-når et barn skal døbes
Den præst, der skal foretage dåben kontaktes.

-når et barn skal navngives
Forældrene henvender sig til sognepræsten. Der oplyses et navn på barnet, og der udstedes en fødsels- og navneattest.

-når et navn skal ændres
Man henvender sig til præsten, som vejleder om muligheder og foretager evt. ændringer.

-når to skal giftes
Parret henvender sig til den præst, der skal foretage vielsen. Inden selve vielsen skal parret have udstedt en prøvelsesattest fra rådhusets ægteskabskontor (Rådhusvej, 4180 Sorø).

-når der sker dødsfald
Man henvender sig til den præst, der skal forrette begravelsen/bisættelsen.

-når man ønsker sygebesøg, hjemmealtergang m.m.
Den præst, man ønsker, skal komme, kontaktes.